Invitation!

Open call: Vi udstiller dit kunstværk i bussen under Art Matter Festival i København

Går du med en kunstner i maven?
Har du skabt nogle værker, men mangler at få dem ud i verden?
Så er muligheden der nu.

I forbindelse med Art Matter Festivalen i København er Movia og Art Matter gået sammen om et utraditionelt projekt, hvor udvalgte talenter kan få deres respektive værker udstillet i Movia-busser.

Læs mere herunder om hvordan du deltager i vores open call:


Open call: Vi udstiller dit kunstværk i Linje 2A under Art Matter Festival

Art Matter Festival er Danmarks største festival for samtidskunst, og i år finder den sted 27. maj - 7. juni 2026. Nu kan din kunst blive en del af festivalen.

I forbindelse med Art Matter Festivalen i København, er Art Matter og Trafikselskabet Movia gået sammen om et kunstprojekt, der tilbyder fem udvalgte ikke-professionelt arbejdende talenter muligheden for at få deres respektive værk udstillet i buslinje 2A. Bussen kører fra Tingbjerg gennem indre by over Rådhuspladsen og Christianshavn ud til Refshaleøen, og er en af de mest benyttede af Movias buslinjer, der dagligt fragter mere end 20.000 mennesker rundt i byen.


Det tematiske fokus for kunstprojektet er "Fællesskab", og dit værk skal passe ind i dette tema.

De indsendte værker udvælges af en jury bestående af repræsentanter fra Art Matter og Trafikselskabet Movia.


Sådan deltager du:

  1. Du skal indsende et digitalt billede af dit værk senest 26. april 2026

  2. Dit værk skal passe i temaet "Fællesskab"

  3. Tag et billede af dit værk (i god kvalitet og høj opløsning til printning) og giv det en kort beskrivelse

  4. Send det til cph@opencall.nu


Yderligere information:

  • Projektet er rettet imod amatører (ikke professionelle), og du får ikke honorar for at deltage

  • Du må godt indsende flere værker, men kun ét kan blive udvalgt

  • Du beholder alle rettigheder til dit værk. Vi bruger det kun i forbindelse med Open Call udtagelsen.

  • Hvis dit værk bliver udvalgt, bliver det printet som plakat i formatet H. 90 x B. 70 cm. og hængt op i bussen

  • Værkerne udvælges af en jury bestående af repræsentanter fra Art Matter og Trafikselskabet Movia.

  • Der udvælges fem kunstnere med et værk hver til udstilling i Linje 2A.

  • Hvis du er udvalgt, får du besked senest 4. maj 2026

  • Har du andre spørgsmål kan du kontakte Art Matter på cph@opencall.nu